Hjemmebehandling fysioterapi i Farum Allerød Værløse Birkerød & omegn

Konsultation, træning & genoptræning i hjemmet eller på din arbejdsplads.

Har du ikke tid eller mulighed for at komme til klinikken, så kommer jeg gerne til dig. Det er faktisk den del af mit arbejde jeg holder mest af. Friheden ved mobilt arbejde samt den effektivitet og de gode resultater der følger med.

Min tilgang til træning er niveau-baseret, dvs. at jeg mener, at man på et hvilket som helst tidspunkt er på et bestemt niveau, og opgaven er nu at løfte dig op på et højere niveau. Når du nu læser dette skyldes det nok også at du, eller en du holder af, ikke er på det niveau du kunne ønske dig.

Lad mig hjælpe dig med at komme "tilbage på sporet"

 

Hvorfor tror jeg, at jeg kan hjælpe lige præcis dig i den svære situation du står i?

Jo, først og fremmest elsker jeg træning og genoptræning - det er min absolutte spidskompetance og det jeg gør allerbedst. Dernæst har jeg dels en meget bred baggrund, men samtidig også en høj grad af specialisering.

De først 5 år af min karriere brugte jeg primært på at lære og optimere behandling og genoptræning efter operationer, især hofte-, knæ- & ryg, samt genoptræning efter nervesystems-sygdomme, især apoplexi (blodprop/hjerneblødning) & Parkinson. De næste 5 år gik med genoptræning af komplicerede nakke- & rygproblematikker, og de seneste 5 år har jeg brugt tid på at udvikle min egen klinik og trænings-koncept.

Du kan se min uddannelse og erfaring under "fysioterapeut"

Priser & tilskud

Pris hjemme konsultation:

20 min.: 405 kr.

40 min.: 540 kr.

60 min.: 630 kr.

 

Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark ved medlemskab:

101,00 kr. pr. gang (146,00 kr. ved første konsultation).

 

- Ring på tlf. 22540626