Fysioterapi til hoftedysplasi hos voksne

5 trins hofte-program som forbedrer smidighed, muskelstyrke, stabilitet, balance, samt nedsætter og fjerner smerter

De 5 trin gennemføres i forskellig rækkefølge og med varierende fokus alt efter diagnose

Diagnoser:

  • Hoftedysplasi
  • Impingement (indeklemnings-syndrom)
  • Spring-hofte & slimsæk-irritation (bursitis)
  • Slidgigt

Se mere herunder

Hofteleddet

Hofteleddet udgøres af ledskålen i hofteknoglen (acetabulum) samt hovedet af lårbensknoglen (caput femoris).

Ledskålen og hovedet af lårbensknoglen er dækket af et lag af glat brusk. Brusken virker som en stødpude i leddet, som minimerer gnidningsmodstanden.

På kanten af af brusken sidder ledlæben (labrum). Ledlæben forlænger omfanget af bruskskålen, hvilket gør ledskålen dybere og fordeler belastningen over et større areal.

På ydersiden af hoften ligger en række slimsække, som fungerer som stødpuder mellem sener og knoglefremspring.

 

Dysplasi

Hovedet af lårbensknoglen er formet som en kugle, som skal passe ind i en "skål" i hofteknoglen. Hofteleds-dysplasi er en medfødt fejl, hvor hofteskålen er for stor og for åben, hvilket medførende et utilstrækkelig dække af ledhovedet og dermed en ringe fordeling af de belastninger hofteleddet påføres. På sigt kan dette medføre uhensigtsmæssig belastning af brusken og tidlig indsættende slidgigt.

 

Bruskskade & impingement

Bruskskade kan opstå i grænsefladen mellem hovedet på lårbensknoglen og kanten af ledskålen.

2 typer:

  • Skader på ledlæbebrusken
  • Skader eller forandringer på hovedet af lårbensknoglen

Bruskskader kan medføre, at små flager af brusk stikker ud og kommer i klemme - kendt som impingement eller indeklemning.

Slidgigt

Slidgigt skyldes nedbrydning af brusk i leddet. Efterhånden vil knoglerne støde mod hinanden medførende smerter og begrænset funktion.

Der kan desuden dannes knogleudvækster omkring kanterne på leddet, som kan give smerter.

Der kan endvidere opstå ledhævelse, hvis slimhinden i leddet bliver irriteret og producerer ekstra meget ledvæske, som så hober sig op inde i leddet.

Bursitis - slimsæk-irritation

Slimsæk-irritation opstår når gnidningsmodstanden mellem sener og knogler forøges, fx. ved langvarig eller ændret belastninger i hofteområdet. Dette medfører at slimsækken, som en del af en beskyttelsesmekanisme, hæver og dermed fremkalder irritation, smerte og begrænset funktion i området. Der opstår tillige irritation af den/de påvirkede sener.

Spring-hofte - Coxae saltans